Markedsførings – og kommunikationsstuderende til lærerigt praktikophold

Vi er i AAB Vejle på udkig efter en praktikant, som har lyst til og mod på at hjælpe os med på den ene side at markedsføre Vejles største boligforening overfor de boligsøgende og på den anden side at effektivisere og forbedre kommunikationen med vores beboere. 

Sammen med den kommunikationsansvarlige vil du komme til at spille en vigtig rolle i udrulningen af vores nuværende kommunikationsstrategi. Opgaverne – små som store – vil afhænge meget af dine styrker og kompetencer, men kunne bestå i at udarbejde præsentationer, lave små film til web og SoMe, skrive webtekster og pressemeddelelser, lave søgemaskineoptimering, udarbejde grafisk materiale og content til SoMe. Alle opgaver vil foregå i tæt samarbejde med den kommunikationsansvarlige, og du vil få masser af sparring undervejs.

Der vil sideløbende med ovenstående opgaver også blive tale om diverse ad-hoc opgaver.

Praktikken vil passe godt til en studerende, som brænder for at arbejde med en bred vifte af kommunikations – og markedsføringsopgaver, og som samtidigt befinder sig godt med en arbejdsdag, hvor opgaverne er uforudsigelige og dagene sjældent er ens.

Du vil komme til at bruge dine kompetencer i praksis, så der er rig mulighed for at få en masse praktisk erfaring med kommunikation og markedsføring, som du kan tage med dig videre. Hvis du har nogle særlige interesser eller ønsker til praktikken, finder vi ud af at passe det ind mellem de andre opgaver. Det vigtigste er, at du får så meget ud af forløbet som muligt.

Vi forventer, at du har lyst til at arbejde selvstændigt med opgaverne, er initiativrig, smilende og udadvendt. Det er en klar fordel, hvis du er detaljeorienteret, dygtig til at formulere dig på skrift og har et godt og sikkert blik for grafisk udformning.  

Praktisk information:

  1. Praktikstillingen er ulønnet.
  2. Du vil i perioden være tilknyttet AAB Vejles kontor på adressen;
    Mindegade 17A, 7100 Vejle.
  3. Ansættelsen vil løbe fra januar 2020 og 3-6 måneder frem afhængigt af dit studie.
    Der kan efter endt praktik evt. blive tale om mulighed for lønnet studiejob i 1 – 3 mdr.
  4. Du kan lære os lidt bedre at kende her: Facebook - LinkedIn 

 

Er du interesseret?

Ansøgningsfristen er snarest muligt og senest d. 19. november 2019.
Send ansøgning samt CV til; Maria Plambech Sannes - msa@aabvejle.dk.

 
 
 
 
L1008819 Edit4V3B7633 NYSKYDen Gamle Gaard