Erfaren driftskoordinator

AAB Vejle er i rivende udvikling, og søger derfor en driftskoordinator, der skal bidrage til organisationens fortsatte succes.

Du skal i et tæt og tillidsfuldt samarbejde med vores tekniske chef bidrage til fortsættelsen af de forandringsprocesser og moderniseringer, der allerede pågår, og de der venter i fremtiden.

Om jobbet

Stillingen er placeret i Teknisk Afdeling, og du vil have direkte reference til den tekniske chef. Som driftskoordinator får du ansvaret for udvikling og implementering af forskellige drifts- og udviklingsmæssige tiltag. Du vil få en stor palette af opgaver, som bl.a. vil være udvikling af afdelingens driftsområder, implementering af udviklings- og effektiviseringsprojekter samt udarbejdelse af forretningsbeskrivelser.

Arbejdsopgaver

Dine arbejdsopgaver spænder lige fra nogle af de mere enkle opgaver i dagligdagen over til de mere strategiske, tidskrævende og komplekse opgaver. Hovedformålet er at assistere den tekniske chef, inspektørerne samt de øvrige dele af organisationen.

Som driftskoordinator har du det daglige ansvar for:

  • udarbejdelse af oplæg og notater til brug for den tekniske chef, ledergruppen og hovedbestyrelsen
  • systematisering og forankring af effektiviseringstiltag
  • koordinering og implementering af nye krav til drift og vedligeholdelse
  • udarbejdelse af ensrettede forretningsgange for arbejdsopgaver og serviceniveau i Teknisk Afdeling.
  • projektledelse af udviklingsopgaver, samt være Teknisk Afdelings repræsentant ved tværgående projekter
  • samarbejdet med projektafdelingen for byggesager i forhold til sammenhænge mellem drift og byggeri

Vi forventer, at du:

  • har en byggeteknisk uddannelse som bygningskonstruktør eller lignende
  • har erfaring med projektledelse, og har du erfaring med arbejdet i en boligorganisation vil det være en fordel
  • hurtigt vil kunne tilegne dig en bred forretningsforståelse samt indsigt i organisationens mangeartede opgaver og interesser
  • har gode formuleringsevner både mundtligt og skriftligt
  • har et indgående kendskab til IT herunder Office pakken og EG Bolig
  • har solid erfaring med drift, service og vedligeholdelse af bygninger og disses installationer
  • er serviceminded, struktureret, og er garant for kvalitet i opgaveløsningen
  • er god til at planlægge og sikre overholdelse af deadlines
  • på alle planer i organisationen kan skabe resultater i en god proces
  • trives i en beboerdemokratisk ledet organisation


Vi tilbyder dig:

  • en spændende og udfordrende arbejdsplads, som i disse år undergår en gennemgribende forandringsproces med fokus på effektivitet, modernisering af arbejdsgange og -processer, image og kundetilfredshed
  • en organisation med behov for tæt fokus og opbakning i forhold til implementering af de forskellige udviklingstiltag
  • én ledelsesmæssigt og fagligt engageret inspektørgruppe, som prioriterer dialog, loyalitet og samarbejde højt
  • stor indflydelse på planlægning af eget arbejde

 

Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse aftales individuelt med udgangspunkt i gældende overenskomst.

Er du interesseret?
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte AABs tekniske chef, Betina Gagsch på mobil 2010 6156 eller mail bga@aabvejle.dk.

Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning senest den 3. september 2019 kl. 12.00.

Send ansøgning mrk. ”Driftskoordinator”, cv, uddannelsesbeviser og anden relevant dokumentation til hr@aabvejle.dk.

Første samtalerunde forventes afholdt den 12. september 2019 og anden samtalerunde den 19. september 2019. Forud for og mellem de to samtalerunder skal der påregnes gennemførelse af test ved Key Learning.

Hvis du ikke har hørt fra os senest den 19. september 2019, vil det være ensbetydende med, at stillingen er blevet besat til anden side.

 

Om AAB Vejle

AAB Vejle er en almen boligorganisation, der i dag består af 4.248 boliger der omfatter familieboliger, ældreboliger, plejeboliger, ungdomsboliger og værelser fordelt på 21 afdelinger i Vejle.

Almene boliger er for alle, og de findes i samtlige kommuner. Almene boliger er udlejningsboliger ejet af boligforeninger. I almene boliger er der et beboerdemokrati, og der er ingen, som må tjene på huslejen.

Der er ansat 30 medarbejdere i administrationen og 50 indenfor ejendomsfunktionærområdet.

 

 
 
 
 
L1008819 Edit4V3B7633 NYSKYDen Gamle Gaard