YouSee varsler kanalændringer fra årsskiftet

25.10.2019

Som alle er bekendt med, har der gennem længere tid foregået forhandlinger mellem Yousee og Discovery Networks.

Konflikten mellem de to parter har forståeligt nok fået meget opmærksomhed i pressen. De forhandlinger, der normalt foregår bag lukkede døre, har i denne sag foregået i fuld offentlighed og er derfor på mange måder blæst ud af proportioner. Programudvalget i AAB Vejle har fra start af forholdt sig afventende samtidigt med, at de har fulgt og stadig følger situationen tæt.

Informationsmøde afholdt af Forende Danske Antenneanlæg

Repræsentanter fra AAB Vejles programudvalg og administration deltog den 23. oktober i et informationsmøde om konflikten. Mødet var arrangeret af FDA – Forenede Danske Antenneanlæg og havde til formål at give en afklaring på mange af de spørgsmål, der naturligt er opstået i kølvandet på konflikten.

Det var et fint møde, men der kom desværre ikke meget nyt eller afklarende frem i lyset. Derfor kan vi på nuværende tidspunkt ikke sige noget om konsekvenserne af konflikten og afventer stadigt resultaterne af forhandlingerne mellem de to parter.

AAB Vejle og programudvalget orienterer naturligvis yderligere, så snart der er relevant nyt i sagen.


« Gå tilbage

 
 
 
 
L1008819 Edit4V3B7633 NYSKYDen Gamle Gaard