Folketinget godkender dispensationsansøgning for Finlandsparken.

20.03.2019

AAB Vejle og Vejle Kommune har den 28. februar 2019 ansøgt om dispensation fra kravet om at reducere andelen af almene familieboliger i boligområdet Finlandsparken til højest 40 pct. inden 2030. AAB Vejle og Vejle Kommune har ansøgt om dispensation til at nedbringe andelen af almene familieboliger i området til en højere andel, svarende til 68 pct.

Folketingets Transport-, Bygnings- og Boligministerie har netop godkendt AAB’s og Vejle Kommunens dispensationsansøgning for Finlandsparken.

Det betyder, at antallet af almene familieboliger i Finlandsparken ikke skal nedbringes til 40 procent, som loven ”Ét Danmark uden parallelsamfund” fra november sidste år ellers forlanger. AAB Vejle undgår dermed nedrivning og salg af lejeboliger i Finlandsparken.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har vurderet, at ansøgningen overbevisende argumenterer for, at Finlandsparken på flere områder udviser en lav grad af parallelsamfund, og at ansøgningen har en fyldestgørende redegørelse for, hvordan man vil nedbringe andelen af almene familieboliger i området ved ommærkning, omdannelse til erhverv og - i høj grad - nybyggeri. Yderligere vurderer Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, at der foreligger en gennemarbejdet og velfunderet foreløbig plan for udviklingen af Finlandsparken.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har endvidere vurderet, at boligområdet har oplevet en positiv udvikling ved, at andelen af beboere med tilknytning til arbejdsmarkedet eller under uddannelse er steget. Beskæftigelsesindsatserne i området og introduktionen af kombineret udlejning forventes inden for en årrække at medføre, at Finlandsparken ikke længere vil være et ghettoområde.

AAB Vejle og Vejle kommune skal nu i samarbejde have udarbejdet en udviklingsplan for de forskellige indsatser og have præciseret, hvordan AAB og Vejle Kommune vil gennemføre reduktion af antallet af familieboliger. Udviklingsplanen skal afleveres til Ministeriet senest d.1.6.2019 og forinden være godkendt af byrådet og AABs repræsentantskab.

Læs hele dispensationsansøgningen vedr. Finlandsparken


« Gå tilbage

 
 
 
 
L1008819 Edit4V3B7633 NYSKYDen Gamle Gaard