Boligminister på besøg i Finlandsparken

27.01.2020

I forbindelse med et officielt besøg i BL’s kreds 7, besøgte boligminister Kaare Dybvad fredag den 24. januar AAB Vejles boligafdelinger Finlandsparken og Løget. Besøget var et led i ministerens plan om at besøge boligområder i hele landet og på den måde høre mere om, hvilke udfordringer og potentialer de står overfor.

Boligministerens besøg i kreds 7 startede med en rundvisning i Skovparken i Kolding, hvorefter ministeren efter planen tog videre til Vejle, hvor han blev vist rundt i Finlandsparken af blandt andet Vejles borgmester, Jens Ejner Christensen og afdelingsformand i Finlandsparken, Tine Vibeke Poulsen.

Besøget i Finlandsparken, som er på regeringens liste over hårde ghetto-områder, fandt sted godt 4 måneder efter udviklingsplanen i boligområdet blev godkendt. En udviklingsplan, der skal sikre en ændret sammensætning af boligtyper, så Finlandsparken inden udgangen af 2030 får nedbragt andelen af almene familieboliger til 68 pct.

Selve kredsmødet blev afholdt i Kvartershuset i AAB Vejles boligafdeling Løget, hvor godt 120 kredsrepræsentanter var klar til en boligpolitisk debat med den nyligt indsatte boligminister. Kvartershuset var stuvende fuldt, og de mange fremmødte havde spørgsmål til ministeren om alt lige fra boligsocialt arbejde til boligforlig. 

 

B 4

 

B 3

 

B 2


« Gå tilbage

 
 
 
 
L1008819 Edit4V3B7633 NYSKYDen Gamle Gaard