Velkommen til dit nye hjem

Med denne side vil vi gerne ønske dig hjerteligt tillykke med din nye bolig. Vi håber du vil blive glad for at bo i AAB Vejle og komme til at føle dig hjemme.

Som hjælp på de spørgsmål man har som ny beboer, har vi lavet en oversigt til dig, som indeholder svar på nogle af de spørgsmål der kan opstå.

Vagtordning/Alarm

Hvis der udenfor AAB's kontortid sker noget, hvor hjælp er en absolut nødvendighed, er der mulighed for at tilkalde hjælp hos Falck på Tlf.: 70 12 13 07

Det kan du gøre ved skader, opstået på grund af brand, storm eller oversvømmelse. Det samme gælder ved uopsættelige skader på el-, varme, vand eller afløbsinstallationer. 

Når du ringer til Falck får du nummeret på en vagtmontør, der kan udbedre skaden. 

AAB's inspektører oplyses om alle opkald.

AAB Vejles vedtægter

Læs om hvordan Arbejdernes Andels Boligforening Vejle fungerer.

Download AAB Vejles vedtægter under siden "Om AAB Vejle - Vedtægter".

Husorden for AAB Vejle

Se mere om hvilke regler der gælder i boligforeningen, og hvordan du skal forholde dig til bl.a. husdyr, parkering, musik og trappevask. Gå ind på siden "Om AAB Vejle - Husorden".

Vedligeholdelsesreglement

Læs mere om hvad du som lejer selv skal vedligeholde i din bolig og om istandsættelse ved fraflytning på siden "Du bor hos os - vedligehold og reparationer".

At bo i en almen bolig

BL - Danmarks Almene Boliger har udgivet en pjece om at bo i almene boliger. Læs brochuren her.

Der er også udgivet en pjece om Ind- og fraflytning, den kan du læse her.

Valg af TV-pakke 

Når du flytter ind i et af AABs lejemål, overtager du den TV-pakke den tidligere lejer havde. Det fremgår af din lejekontrakt hvilken pakke du overtager. Ønsker du at ændre din TV-pakke skal du aflevere en bestillingsseddel til AAB Vejle. Se mere under TV til venstre i menuen. Er du lige flyttet ind, er det gratis at skifte TV-pakke ind til en måned efter overtagelsesdatoen. Herefter koster det 295 kr. at skifte TV-pakke.

Ændring af TV-pakke skal normalt være AAB i hænde senest hverdagen før den 15. i måneden kl. 11.00. Dog skal du være opmærksom på, at der op til ferie og højtider kan gælde andre regler. Dette oplyses på hjemmesiden og på vores Facebook side. Den ønskede ændring træder i karft med virkning fra dagene omkring den 1. i den efterfølgende måned.

Du skal være opmærksom på, at er du lige flyttet ind, vil et evt. pakkeskift først kunne træde i kraft efter den første kalendermåned af lejemålet.

 
 
 
 
L1008819 Edit4V3B7633 NYSKYDen Gamle Gaard